Dorthe Lau

// AUTORISERET PSYKOLOG

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Jeg er autoriseret psykolog og har mange års erfaring med rådgivning og terapi
indenfor en bred vifte af psykologiske og sociale problemstillinger. Endvidere er jeg lektor i psykologi på VIA University College, hvor jeg underviser og forsker i specialpædagogik.

Jeg tilbyder samtaleterapi til børn, unge og voksne - samt parterapi. Jeg har en solid erfaring med mangeartede problemstillinger og med alle aldersgrupper. Jeg arbejder med følgende: depression, angst, stress, livskriser, parforholds- og familiekonflikter, eksamensangst, selvskadende adfærd, tvangstanker og tvangshandlinger (OCD), spiseforstyrrelser, selvværdsproblematikker.

Endvidere arbejder jeg med: Forældrerådgivning, børneundersøgelser, konflikthåndtering og supervision af forskellige faggrupper, supervision af psykologer der ønsker autorisation, samt mindfulness grupper.

Jeg udarbejder psykologiske undersøgelser samt vurdering af arbejdsevne for offentlige myndigheder.

Jeg prioriterer at deltage i efteruddannelse og supervision så mine kvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles. Jeg er i gang med en videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med henblik på at opnå specialistuddannelse i psykoterapi. Jeg er uddannet mindfulness instruktør.

Min målsætning er at samarbejde med mine klienter på et etisk og fagligt højt niveau. Jeg vil i terapien anvende elementer fra forskellige terapeutiske retninger afhængig af den enkelte person og den enkelte problemstilling, og overordnet inddrage de terapiformer, der i den givne situation synes mest virksom.

Du kan kontakte mig for at høre nærmere på:

dorthelau@webspeed.dk

Tlf. 27345918

Venlig hilsen

Dorthe Lau

 



PSYKOLOGERNE I STUDSGADE - STUDSGADE 20 - 8000 ÅRHUS C - WWW.PSYKOLOGERNEISTUDSGADE.DK - CVR 32682871

Programmeret og hosted af nordicweb