Maria Kristensen

//PSYKOLOGSTUDERENDE

BA i psykologi 2009.
Cand. Psych. Stud.
Medlem af Dansk psykolog forening.

Jeg har en bachelorgrad i psykologi fra Aarhus universitet og studerer lige nu på kandidatdelen på mit sidste år. Derudover er jeg en del af Psykologerne i Studsgade. Jeg modtager regelmæssig supervision fra de erfarne autoriserede psykologer i huset og denne supervision er med til at sikre kvaliteten af mit psykologfaglige arbejde.

Det er en naturlig ting i livet, at opleve problemer, der kan være svære at håndtere. Selv et mindre problem, kan få stor betydning og være med til at besværliggøre din dagligdag. Det kan i en sådan situation være givende at tale med en professionel.

Tillid og tryghed er for mig nøgleord i terapien. Hos mig bygger terapien på en god relation, hvor det handler om i fællesskab, at forholde sig undersøgende til din unikke problemstilling. Det er vigtigt for mig at terapien tager udgangspunkt i dig og dine tanker og derfor vil de terapeutiske redskaber også afhænge af din problematik. Målet for terapien vil være, at hjælpe dig til at få en forståelse for de ting, der er svære for dig, samt gøre dig i stand til at møde udfordringerne i dit liv på en god og hensigtsmæssig måde.

Jeg er inspireret af kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi og narrative metoder, men jeg mener det er vigtigt at lade din problemstilling afgøre valget af metoder.

Jeg har gennem mine studieår opnået stor erfaring indenfor forskellige områder med voksne, herunder også indenfor angst og tvangsprægede problematikker. Derudover har jeg en bred erfaring med unge og jeg finder det vigtigt, at tage unges problemer alvorligt, da psykiske problemer kan udvikle sig allerede i barndommen og ungdommen. Jeg finder alle problematikker, store som små, vigtige, og det er dig der afgør, hvad du ønsker, at tage op i terapien.

Jeg kan tilbyde individuel samtaleterapi til unge, voksne og ældre.

Du kan kontakte mig på tlf. 30480632 eller
på e-mail: kristensen.mariah@gmail.com.

Du er meget velkommen til at maile eventuelle spørgsmål om terapien, din problemstilling eller andet, inden du aftaler en tid hos mig.

Mulighed for aftenkonsultation.

Venlig hilsen
Maria Kristensen



PSYKOLOGERNE I STUDSGADE - STUDSGADE 20 - 8000 ÅRHUS C - WWW.PSYKOLOGERNEISTUDSGADE.DK - CVR 32682871

Programmeret og hosted af nordicweb